eClub Systemkrav
Før installation af eClub
Kravene i dette dokument beskriver de tekniske betingelser for, at ProCard kan levere og supportere eClub, eClub moduler eller eClub services. Det er således Kundens ansvar at sørge for, at kravene er opfyldt.
Alle computere (IKKE MAC), der skal tilgå eClub, skal være tilsluttet strømnettet og klubbens lokale netværk (LAN (må ikke være trådløst/wireless)).
Det er endvidere Kundens ansvar, at al hardware er tilsluttet, installeret og afprøvet, inden remote installation.
Personalecomputere og bookingterminaler
Minimum
1,8 Ghz processor
2 GB Ram
1 GB ledig harddisk plads
2 ledige USB porte
Windows 8 eller 10 (Premium eller Professional)
Anbefalet
2 Ghz processor (eller bedre)
4 GB Ram (eller bedre)
2 GB ledig harddisk plads
4 ledige USB porte
Windows 8 eller 10 (Premium eller Professional)
Anbefalet bookingterminal
Yuno - Multitouch skærm med indbygget PC og kortlæser på siden.
Bemærk: Hvis computeren skal benytte et administrationstastatur eller en touch-skærm fra ProCard, er det vigtigt, at computeren har en PS/2-port og en Seriel/COM port.
Hardware-enheder
eClub understøtter følgende:
MCR12 USB kortlæser
MCR12 PS2 kortlæser
DigiPos touchscreen
Epson TM-T88 eller TM-T20 bonprinter
DigiPos kasseskuffe (dog kun sammen med Epson TM-T88 eller TM-T20 bonprinter)
eClub keyboard
Logitech webcam eller Microsoft Lifecam VX-2000 eller HD-3000.
Modulerne: My eClub og Online Salg
Trådløse bredbåndsløsninger kan ikke benyttes, da trådløse forbindelser er ikke tilstrækkeligt stabile, hvilket vil medføre udfald på eClub.
CENTRE UDEN PROCARD HOSTING SERVICE (alle nyere og kommende eClub installationer/aftaler er inkl. Hosting service):
Centret skal have internetforbindelse med en fast global ip-adresse.
Hvis klubben har databasen liggende lokalt på en computer, må denne (database serveren) ikke slukkes. Sker det, vil modulerne ikke kunne benyttes.
Bemærk: ProCard yder ingen support eller teknisk service på fejl relateret til ustabile internetforbindelser.
ProCard Hosting Service
Centret skal have en stabil fast internetforbindelse , der ikke må være en trådløs bredbåndsløsning (f.eks. en løsning fra 3). Disse bredbåndsforbindelser er ikke tilstrækkeligt stabile til at kunne benyttes. Alle computere skal være tilsluttet internettet via kabel – lokalt trådløst netværk frarådes. Ved hosting kan alle PC’er i centret slukkes dagligt. Online Booking og Online Salg vil stadig fungere. Der bliver daglig gennemført backup af klubbens data (i tidsrummet 23:00 – 05:00).
Bemærk: ProCard yder ingen support eller teknisk service på fejl relateret til ustabile internetforbindelser.
ProCard Dørløsning
For at kunne benytte og få support på ProCard dørløsningen skal centret, udover nødvendig hardware, have dørløsning modulet inkluderet i eClub licensaftalen.
Det påhviler kunden at opfylde ProCards systemkrav til ProCard dørløsningen, som er:
ProCard dørboksen kan håndtere op til 2 døre, men der må dog maksimum være 10 meter kabel imellem dørene og dørboksen. Medfølgende kabel til kortlæsere må derfor ikke forlænges.
Dørboksen må IKKE åbnes!
Centret/klubben hvor dørboksen skal installeres skal have fast ekstern IP adresse.
Dørboksen skal kobles direkte i første router, dog adskilt med firewall.
Firewall skal tillade: Udgående trafik på port 6660/TCP, Udgående trafik på port 514/UDP
Kabling: Minimum skærmet CAT5e kabel
Netværk: 100 mbit
Magnetlås pr. udgang: Max 600 mA; Output 12V DC
For fejlfinding påkræves det, at der en PC tilgængelig på lokationen/samme netværk.
Det anbefales at dørboksen installeres i særskilt el-gruppe og at den nemt kan slukkes. Vi anbefaler desuden magnetlås der kræver 'strøm ved åbning'.
Installationen af dørboksen SKAL foretages af en ISO 9001 certificeret låse-installatør, hvilket centret selv skal sørge for.
Bemærk: ProCard yder ingen support eller teknisk service på dørløsningen, såfremt ovenstående systemkrav til dørløsningen ikke er opfyldt.
BACKUP: Kunder der benytter ProCard Hosting Service (alle nyere og kommende eClub installationer/aftaler er inkl. Hosting Service), behøver ikke at tænke på at tage backup, da der hver nat tages en backup af al data.
Har man en ældre eClub licensaftale som ikke inkluderer ProCard Hosting Service, skal man selv sørge for at tage backup. Vi anbefaler, at der dagligt tages backup (sikkerhedskopi) af medlemsdata og at backup’en overføres til et eksternt medie (f.eks. USB memory stick). Størrelsen af mediet skal være 2 Gigabyte eller mere. Det anbefales desuden, at der dagligt skiftes imellem 2 medier og at backup’en opbevares udenfor klubben. STRØMSVIGT: Vi anbefaler, at hoved-computeren (database-serveren) er tilsluttet en UPS (Uninterruptible Power Supply), da dette vil sikre mod nedbrud ved strømsvigt. Desuden vil en UPS også kunne forhindre ødelagt hardware ved overbelastning af strømnettet.
VIRUS: Computere, der skal tilsluttes internettet, bør aldrig tilsluttes direkte, men bør i stedet tilsluttes vha. en router. Hvis en computer tilsluttes internettet direkte, øges chancen for infektion af vira kraftigt. Vi anbefaler i øvrigt, at man altid benytter antivirus-programmer og sørger for at opdatere Windows med de seneste opdateringer (service packs), der frit kan hentes hos Microsoft.
eClub support kan kontaktes på telefon: +45 33 32 45 45